AHArt - Posters & Originals
Belonging – Fit In | Originalt akvarelmaleri
Belonging – Fit In | Originalt akvarelmaleri
Couldn't load pickup availability
Akvarelmaleri - originalværk fra Belonging-serien
Dette originale akvarelværk er en del af min igangværende Belonging-serie - en serie om at høre til, finde sin egen plads og samtidig bevare sig selv.
Belonging - Fit In kredser om det stille og ofte usynlige arbejde med at høre til - i fællesskaber, relationer og i verden - uden at miste forbindelsen til sig selv.
De mange små former står side om side; ens og forskellige på samme tid. Et poetisk billede på tilpasning, forskellighed og den fine balance mellem at passe ind og stå ved det, man er.
Belonging er en serie, jeg arbejder intensivt med i øjeblikket, og det karakteristiske motiv med de små får er blevet et genkendeligt formsprog i mit arbejde. Jeg arbejder med grundidéen igen og igen - men i nye variationer.
Derfor vil flere Belonging-værker være nært beslægtede og kunne ligne hinanden, samtidig med at hvert værk har sit eget udtryk. Antallet af får, deres placering, farver, former, rytme og komposition varierer fra værk til værk.
Alle originalerne males individuelt i hånden med akvarel, og hvert originalværk er et unika, som kun findes i ét håndmalet eksemplar. Serien er i fortsat udvikling, og der vil løbende komme nye originale Belonging-værker til.
Netop dette originalværk er professionelt affotograferet og findes også som kunstprint. Kunstprintet er en reproduktion af dette motiv, mens selve det håndmalede originalværk kun findes i ét eksemplar.
Ønsker du dit eget originale værk fra Belonging-serien, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg tager også imod bestillinger på nye originalværker i serien, eksempelvis i et ønsket format. Hvert bestillingsværk males individuelt i hånden og bliver sit eget unikke originalværk inden for Belonging-seriens genkendelige formsprog.
Små farveforskelle kan forekomme afhængigt af indstillingerne på din skærm.
Share
